Afsluttende
New Zealand ·
Interesseemner: Ingen...
Thomas Erik Pigou
Ahhhh... Endelig hjemme... TIL ALLE! I må meget undskylde at jeg ikke har skrevet mere herpå, men vi har egentligt kun haft adgang til en computer en enkelt gang (hvor jeg skrev de to andre indlæg). Men jeg har meget arbejde som skal udføres, så jeg kan ligeså godt springe ud i det. Vi starter fra færgeturen til sydøen som...
Tog os igennem Marlborough Sounds (google det, og tjek billederne). Vi sad ude på dækket og nød hele turen, pånær at det blæste med en af de mest knogleskærende kolde vinde jeg nogensinde har oplevet. Men det var generelt tre timer der var dejligt afslappende. Vi ankom i Picton, men kørte hurtigt en halv time videre til Spring Creek. Det er en lille (meget lille) by lidt ude for Blenheim, som er cirka på størrelse med Allerød. Der havde vi så en enkelt nat, indtil vi næste dag skulle ud og besøge min fars familie, som har en gigantisk vinfarm (ved ikke hvad det hedder på dansk). De leverer 4% af New Zealands druer! Den aften blev der holdt en kæmpe BBQ, hvor jeg mødte 10-15 nye familiemedlemer. Vi overnattede også to nætter derude. Det var måske den bedste del af turen, sammen med Queenstown. Men det kommer jeg til...
Videre til Kaikoura. Det er den famøse "Whale Whatcher" by. Placeret på sydøens østkyst, meget tæt på en undersøisk kløft hvor hvaler holder til, er den det perfekte sted at tage ud og se hvaler fra. Vi var meget heldige med vores tur. Gennemsnittet er 1-2 hvaler som man ser. Vi så fem hvaler, et par albatrosser, 2 sæler og en GIGANTISK gruppe delfiner (200 måske?). Fik nogen meget gode videoer af det hele, men de er reserveret til min klasse.
Efter Kaikoura var vi nået til den del af turen hvor vi helt selv kunne bestemme hvad vi ville. Vi skulle bare være i Queenstown til at afslutte rejsen. Vi valgte at at køre over bjergene og over på vestkysten (siden at en stor del af den nedre østkyst var hårdt ramt af jordskælvet).
Turen mod vest tog godt 6 timer. Vi havde en overnatning i Hamner Springs på vejen. En lille turist befængt alpeby. Det taler vi ikke om. Men vi endte i Franz Josef. Det samme som Hamner Springs hvis bare man fjerner "alpeby" delen. Men Franz Josef ligger (surprise!) ved Franz Josef gletsjeren. Min lillebror var selvfølgelig MEEEEEEEGA oppe og køre over at vi skulle tage en helikopter tur derop. Det blev så aldrig til noget, siden at vejret ikke var med os.
Vi var IGEN afsted. Denne gang var destinationen Wanaka. En lille smuk, afslappet og fantastisk by, placeret ved Lake Wanaka. Udsigten fra vores værelse var utrolig. Og byen var bare generelt utroligt hyggelig. Vi valgte at blive i 2 nætter før turen skulle gå til Queenstown. Dagene gik med at slappe af og Puzzle World. Det er en attraktion som har en kæmpe labyrint, et rum med over 100 ansigter fra kendte personer, som er lavet af voks der kigger efter dig når du går rundt, et andet rum med en sindsyg størrelses illusion, men det vildeste var et rum der var skævt. Din balance blev simpelthen så fucked up af det. Det var helt sindsygt.
Queenstown. Idyllisk, smuk, fredfyldt. En vær pensionists paradis. Hvis man ser bort fra alle DE MEGA ADRENALIN FYLDTE AKTIVITETER!!!!!! Queenstown er byen var det sker. Smuk og fredfyldt, men samtidig der hvor der sker aller mest. De har bungy, luge, swing, helikopter ture, ski om vinteren, jetbåde, alt. Hvis jeg skulle forklare det hele her, ville det tage mig meeeeget lang tid. Så nu ender jeg denne her blog med at opfordrer læserne til selv at researche lidt på Queenstown.
Tak for nu, vi ses næste rejse!
(åh ja, vi var også i Sydney. New Zealand slår det til hver en tid)
Skriv kommentar
Del dine rejseoplevelser / Log ind
Lav din egen rejsebog og del dem med os!
Log ind her:
Indlæg af Thomas
- » Afsluttende (13-03/2011)
- » Rejsen indtil nu (del 2) (23-02/2011)
- » Rejsen indtil nu (22-02/2011)



